Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Udfordringerne for smitsomhed

28.01.2009 | Hiv-Danmark nyheder, Andre nyheder

Af: Af Morten Eiersted, hiv.dk

Hiv-Danmark holdt et møde den 27. januar 2009 på Panum i København om smitsomhed. Tre læger, en hiv-aktivist og en juridisk ekspert udgjorde panelet, der diskuterede forskellige aspekter af hiv-smittedes smitsomhed.

Chef i Center for Forebyggelse under Sundhedsstyrelsen Else Smith bød velkommen til dette vanskelige og udfordrende emne. Det ville være noget nær en revolution, hvis udmeldingen fra dette møde skulle blive, at velbehandlede hiv-smittede ikke længere var smitsomme.

Behov for en udmelding 
Den svejtsiske læge Pietro Vernazza, som har arbejdet på en svejtsiske udmelding om velbehandlede, påpegede, at en af tankerne bag havde været at sikre, at hiv-smittede og deres partner blev oplyst om den lave smitsomhed blandt velbehandlede hiv-smittede. Alt for mange hiv-smittede og pårørende forestillede sig en alt for høj seksuel smitterisiko. Der var en fornemmelse af, at man lokalt gav hiv-smittede meget forskellige svar.

Høj risiko for smitte er relevant at tale om ved akut hiv-infektion eller ved samtidig smitte med anden kønssygdom. Omvendt er der tale om lille risiko for smitte ved oralsex ved udløsning eller ved brug af kondom, hvis den hiv-smittede ikke er i behandling. Smitterisikoen fra velbehandlede hiv-smittede ligger i denne ende.

Kernen i den svejtsiske udmelding er, at det er ok for lægerne at oplyse om den lave smitterisiko for den hiv-smittede, der igennem lang tid har haft umåleligt virusmængde, der kan passe sin behandling, og i fraværet af en kønssygdom og med en informeret partner så kan beslutte sig for kondombrug. – Det er ikke en anbefaling om ikke at bruge kondom. Så på den led er der ikke nogen forandring i de svejtsiske anbefalinger for forebyggelse af hiv.

Selve diskussionen om den lavere smitsomhed har i Schweiz desuden haft den gode effekt, at folk har turdet være mere åbne om hiv generelt, og at der har været stort fokus på kønssygdomme.

Åben og ærlig information har herved igen vist sig at være nødvendig for at sikre god oplysning for at kunne reducere smitterisiko, konkluderer Pietro Vernazza.

Brug for mere sikker viden
Direktør for Copenhagen HIV Programme læge professor Jens Lundgren ser det som vigtigt at påpege, at der er tale om nogen risiko. Man kan derfor ikke sige, at der for velbehandlede hiv-smittede ikke længere er nogen risiko for at smitte videre. I Danmark oplever vi ikke den store forandring i hiv-tallene. Siden vi påbegyndte behandling, kan man dog overordnet se, at antallet af infektioner er stabilt faldende. Gruppen af levende hiv-smittede vokser, men antallet af konstaterede stiger ikke som følge deraf. Med anslået 50% i behandling kan man ikke sige, at behandling vil reducere smitsomheden generelt. Men man kunne formode, at personer i behandling ikke hører til blandt de hiv-smittede, som bærer videre på infektionen.

Jens Lundgren vil derfor være tilbageholdende med at komme med retningslinjer om smitsomhed på baggrund af den nuværende viden. Fra forskningen i mor til barn smitte har man opgjort risikoen: Mellem 6-8% ved virusmængde over 10.000 kopier pr. mL, 0,4-0,6% ved virus under 400 kopier og 0,1% ved virus under 50 kopier.

 

Anslået transmissionsrate

Hiv-smittet

Partner

Uden hiv-behandling

I hiv-behandling

Kvinde

Mand

0,05%

0,002%

Mand, vaginal

Kvinde

0,1%

0,004%

Mand, anal

Mand, kvinde

1%

0,04%

Smitsomhed blandt velbehandlede er ikke et særligt undersøgt emne, men behandling synes at reducere smitsomhed med faktor 100.

Selv med disse tal, så står det ikke klart, hvad der er en acceptabel risiko for smitsomhed. For Mor-til-barn smitte accepterer vi som samfund en smitterisiko på ca. 0,1-0,3%. I forhold til straffelovens §252, stk. 2, hvor det er strafbart at udsætte men ikke nødvendigvis at smitte nogen med hiv, så er smitterisikoen har fastsat på en anden måde: for risiko større end kondom. Ved NAT-scanning er den acceptable risiko sat ved 1 ud af ml. 2-5 mio. (ca. 0,00002-0,00005%).

Tænk på partneren
På vegne af det infektionsmedicinske selskab tog læge ved Rigshospitalet Niels Obel fat i spørgsmålet om selskabet skulle have en holdning. Selskabet kommer med tid til anden med anbefalinger, men de handler oftest om at afveje fordele og ulemper ved en behandling og sjældnere om at opveje spørgsmål om lyst over for sundhed.

Anbefalingerne bør være rettet til de hiv-negative partnere for at oplyse om smitte. Risikoen er ikke nul. Det er op til den hiv-negative partner at bestemme, og det er op til den hiv-smittede at oplyse.

Men det er også vigtig at revidere lovgrundlaget, så det ikke virker mod hensigten.

Information er vigtig 
Hiv-aktivisten Nikos Dedes forklarede, at den svejtsiske udmelding havde haft stor betydning for hiv-smittede. Frygten for en livslang smitsomhed er blevet afløst af muligheden for at genvinde intimitet, tænke på børn m.v.

Den bedste forebyggelse opnås ved at dele den information, vi har.

Straffeloven modvirker forebyggelse 
Juraprofessor Vagn Greve så spørgsmålet om smitsomhed som en udfordring for den straffelovsbestemmelse, der i dag findes særligt for hiv. Ud fra lovgrundlaget ville man kunne påstå, at hvis niveauet for risiko ved kondombrug for ubehandlet er sammenlignet med risiko uden kondombrug for velbehandlet, så vil man ikke kunne anvende §252, stk. 2 for velbehandlede hiv-smittede, som ikke har brugt kondom. Man kan frygte, at en frifindelse på grund af lav smitsomhed ville medføre et forsøg fra Folketinget på en yderligere stramning. Især på baggrund af den senere tids stramninger i terrorlovgivningen og på andre områder.

Men med tankerne rettet mod historien, findes der i afskaffelsen af kønssygdomsloven i 1988 tankegods til brug for afskaffelsen af straffelovsbestemmelse 252, stk. 2. Loven vanskeliggør opsporingen af hiv, hvis der samtidig er en risiko for straf. Herved kommer lovbestemmelsen særligt til at modvirke hensigten, da det så vil betyde en øget risiko for smittespredning.

Man kunne derved påpege, at Folketinget med denne bestemmelse ubevidst er medvirkende til den øgede smittespredning.

Opsummering
Pietro Vernazza opfatter udtalelsen om smitsomhed som en hjørnesten, men det er vigtigt at understrege, at der er behov for viden. Jens Lundgren var generelt den mest optimistiske i forhold til, hvor hurtigt man kunne præsentere viden om velbehandledes smitsomhed. Sundhedsstyrelsen ser mere pragmatisk på spørgsmålet om at fastsætte en acceptabel risiko. Ligesom på en række andre områder, f.eks. oralsex, undlader Sundhedsstyrelsen at komme med skarpe udmeldinger om et acceptabelt niveau for risiko ved f.eks. at udtale sig deltaljeret for og imod kondombrug.

I Schweiz fornemmer man dog, at man har oplevet en glæde og åbenhed hos folk, som nu har turdet fortælle andre om deres hiv. Hele denne udvikling har positivt bidraget og kan måske reducere mørketallet.