Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Hiv-andagt

23.03.2009 | Andre nyheder

Af: Helligaandskirken

Det er forår. Erantis og krokus nikker i haverne. Solen får mere og mere glød.

Søndag den 29. marts 2009, kl. 13 i Helligaandskirken er der andagt for alle, der er berørt af hiv og aids. Carina er prædikant og liturg. Efter andagten mødes vi til kaffe og kager på præstekontoret.

Få dage efter vores andagt kan Den folkekirkelige Aids-tjeneste – sammen med Natkirken – slå dørene op til et dejligt forårsmarked i Helligaandshuset. Fra den 1. til og med den 4. april 2009 vil det summe af liv og glade dage i salen.

I den forbindelse vil vi gerne opfordre dig til at se dine gemmer igennem for ting og sager, som du gerne vil donere til forårsmarkedet. Store møbler og brugt tøj kan vi desværre ikke tage imod.

Vores håb er selvfølgelig, at vi kan rejse mange penge til vores arbejde for hiv-smittede, pårørende og efterladte.

Alle ting til forårsmarkedet kan indleveres den 29. marts 2009 i tidsrummet kl. 13-15. Hvis du har behov for kørsel af dine effekter, kan du kontakte Carina på tlf. 33 18 16 44 senest den 26. marts 2009, kl. 12.

HUSK, at vi natten imellem lørdag den 28. marts og søndag den 29. marts går over til sommertid!

På gensyn og kærlige hilsner fra

Bjørn, Preben og Carina.