Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Udland: Dommere, advokater, politikere taler mod den fortsatte hiv-kriminalisering

24.06.2009 | Hiv-Danmark nyheder, Straffeloven, Andre nyheder

Af: Af Morten Eiersted, www.hiv.dk

På et møde i Stockholm i begyndelse af juni blev der lagt yderligere pres på, at forsøge at ophæve den særlige kriminalisering af hiv-smittede.

"A campaign against criminalisation" blev lanceret sidste år i Mexico City i forbindelse med den internationale hiv-konference.

I denne måned har aktivister mødtes lokalt i Australien, Canada og Sverige sammen med dommere, advokater og politikere for at fordømme retsvæsenets tilgang til lukkethed om hiv, udsættelse for smitterisiko og smitte, skriver www.aidsmap.org den 16. juni.

I Sverige er der for nylig blevet rejst tiltale over for en hiv-smittet kvinde, som henvendte sig til politiet for at anmelde en voldtægt, skriver samme hjemmeside.

Den sydafrikanske højesteretsdommer Edwin Cameron udtalte: "At denne form for ekseptionalisme, som bliver holdt ved lige af stigmatisering, skal ikke tolereres. Vi ønsker (at hiv bliver behandlet) hverken bedre, eller værre end andre sygdomme."