Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

World Outgames skudt igang i København

27.07.2009 | Hiv-Danmark nyheder, Andre nyheder

Af: Morten Eiersted, hiv.dk

Det var et bevægende øjeblik, da 95-årige Axel Axgil undre stående bifald trådte op på scenen ved menneskerettighedskonferencen for Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transpersoner, der afholdes den 27.-29. juli i DR-Byen i København.

Axel Axgil sammen med én af de to Co-Presidents for conferencen Svend Robinson (Canada)

Axel Axgil arbejde for sagen blev for alvor tydelig, da han sammen med andre dannede foreningen "Forbundet af 1948" som reaktion på, at FN den 10. december dette år havde vedtaget en deklaration på verdens første menneskerettigheder. Axel Axgil skrev også historie, da han med sin mand indgik verdens første registrede partnerskab. Noget han var glad for og beæret over at kunne gøre, men som han også udtrykte, at der stadig var noget vej igen.

Axel Axgil udtrykte behovet for, at "kamp skal der til, hvis livet skal gro", men at det var vigtigt for ham, at det ikke måtte ske ved hjælp af blod eller vold.

Menneskerettighedskonferencen afvikles over tre dage i ugen for World Outgames, der byder på sport- og kulturoplevelser i København. Konferencen er den anden af sin art. Den første konference blev afholdt i Montreal 2006, da det første World Outgames blev afviklet.

Omkring 750 personer deltager i konferencen, hvor omkring 5.500 deltager i alt er tilmeldt til sport, konference og kulturarrangementer.