Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

AIDS – en trist affære!

07.09.2009 | Hiv-Danmark nyheder, Andre nyheder

”Den tyske kampagne ”AIDS ist ein Massenmorder” spiller på fordomme og uvidenhed og bidrager til den fortsatte stigmatisering af hiv-smittede,” udtaler formand for Patientforeningen Hiv-Danmark, Henrik Arildsen.

Problemet med reklamen, som den tyske hiv-organisation Regenbogen står bag, er ganske enkel, at der sættes et lighedstegn mellem hiv-smittede og diktatorer, som står bag nogle af den nyere tids værste forbrydelser mod menneskeheden.

”Jeg ved ikke, hvor mange mennesker, der ønsker at blive slået i hartkorn med en person som Hitler, men problemet er også, at det tegner et helt forkert billede af hiv og af hiv-smittede,”, fortsætter Henrik Arildsen.

”Problemet er, at alt for få lader sig teste for hiv, og der en stærk formodning om, at den fortsatte smitte, vi oplever i vesteuropæiske lande, har sit udspring fra de personer, som ikke formoder sig smittet med hiv. De opfatter sig ikke som målgruppe for sådan en kampagne, hvilket gør at budskabet falder tilbage på den hiv-smittede, der kender til sin hiv-status. Det er meget uigennemtænkt af de personer, som står bag kampagnen,” fortsætter Henrik Arildsen.

”Og jeg kan kun have ondt af hiv-smittede i Tyskland, der skal stå model til sådan en behandling. Jeg formoder, at de færreste tyskere forbinder noget særligt glorværdigt ved Hitler. Jeg tror endda, at det er endnu mere skamfuldt som tysker at blive personificeret som Hitler,” udtaler Henrik Arildsen.

”Jeg vil tage kontakt til andre europæiske patientforeninger for at høre, om vi skal tage til genmæle om denne skamfulde kampagne i de tyske medier!”

For mere information, kontakt Hiv-Danmark på tlf. 33 32 58 68.

Se omtale af den tyske kampagne på DR Update: http://www.dr.dk/NETTV/Update/2009/09/07/20090907105952.htm