Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Gratis kondomer på torsdag!

08.09.2009 | Andre nyheder

Af: Thomas Carlsen, informationsmedarbejder

På torsdag den 10. september er det et år siden Københavns første Condomeri slog dørene op for første gang - det fejrer vi med gratis kondomer til alle kunder i butikken på Badstuestræde 18 i centrum af København!

Sidste år åbnede klippede sundhedsminister Jakob Axel Mikkelsen en snor af kondomer over med sin ministersaks og inviede dermed Condomeriet som den første butik af sin art i hovedstaden. Butikken køres af Center for Sex og Sundhed, som er et forebyggelsescenter indenfor sundhedsområdet. Centeret specialiserer sig i seksualundervisning, rådgivning af unge, og bekæmpelse af sexsygdomme, uønskede graviditeter og seksuelle overgreb. Ud over vores mange undervisningstilbud er Condomeriet vores ansigt udadtil.

De senere år har vi set en dramatisk stigning i forekomsten af kønssygdomme blandt især unge mennesker. Infektioner som Klamydia, Kønsvorter og HPV overføres ved seksuel kontakt og flere kan være livsfarlige hvis de ikke konstateres i tide. Flere af infektionerne kan føre komplikationer som fx barnløshed med sig, og HPV kan føre til kræft. Dertil kommer at HIV/AIDS ikke er udryddet, men desværre stadig findes i bedste velgående. Selvom man i dag kan behandle sygdommen så den ikke længere er livstruende har behandlingen mange bivirkninger for patienterne – som i øvrigt stadig lever i frygt for at omgivelserne skal dømme dem på deres sygdom. Mange har således slet ikke fortalt nogen om deres sygdom overhovedet af frygt hvor hvad deres reaktion vil være – for på trods af massive oplysningskampagner florerer der stadig mange myter om HIV/AIDS, bl.a. den om at man kan blive smittet med sygdommen bare ved at røre en HIV-positiv.

Derfor er det vigtigt igen at få sat fokus på sikker sex. Det prøver vi i Condomeriet ved at lægge vægt på at sex er en dejlig og naturlig ting i livet som man ikke skal være bange for at snakke om – eller spørge om. Condomeriet er bygget op som en slikbutik med indbydende gennemsigtige kondomkasser med gummi i alle tænkelige farver. Der er noget for alle størrelser og tykkelser, vi har gummifri kondomer for dem med latex-allergi, kondomer af fåretarme som romerne lavede dem, kondomer af økologisk gummi, selvlysende, bedøvende, kølende eller varmende kondomer. Der lægges stor vægt på at Condomeriet ikke er en lummer pornobutik, men et sted hvor man kan forsyne sig med kondomer til en glad og sikker aften/nat.

”Frem for alt er Condomeriet stedet hvor man kan spørge frit om seksualitet, kønssygdomme, aborter og prævention og få ærlige og redelige svar uden nogen løftede pegefingre eller ’det må du ikke’-mentalitet” siger Suzanne Bjerregaard, daglig leder i Center for Sex og Sundhed. ”Vi tror på at oplysning og information er vejen ud af den epidemi af kønssygdomme vi befinder os i nu” fortsætter hun. ”Vi møder rigtig mange unge i vores daglige virke som ikke ved selv de mest basale ting om seksualitet – de ved ikke hvordan man bliver gravid, de tror onani er farligt, de tror afbrudt samleje er sikker sex, og så videre. Og hvis man ikke ved ret meget om sex og kønssygdomme er man meget mindre tilbøjelig til at passe på hinanden – derfor er Condomeriet nødvendigt” slutter Suzanne Bjerregaard.

For flere informationer om Condomeriets 1-års-dag, kontakt Center for Sex og Sundhed på tlf. 63 14 28 14 eller på

Københavns første Condomeri fejrer 1-års-dag!

 

På torsdag er det et år siden Københavns første Condomeri slog dørene op for første gang - det fejrer vi med gratis kondomer til alle kunder i butikken på Badstuestræde 18 i centrum af København!

Sidste år åbnede klippede sundhedsminister Jakob Axel Mikkelsen en snor af kondomer over med sin ministersaks og inviede dermed Condomeriet som den første butik af sin art i hovedstaden. Butikken køres af Center for Sex og Sundhed, som er et forebyggelsescenter indenfor sundhedsområdet. Centeret specialiserer sig i seksualundervisning, rådgivning af unge, og bekæmpelse af sexsygdomme, uønskede graviditeter og seksuelle overgreb. Ud over vores mange undervisningstilbud er Condomeriet vores ansigt udadtil.

De senere år har vi set en dramatisk stigning i forekomsten af kønssygdomme blandt især unge mennesker. Infektioner som Klamydia, Kønsvorter og HPV overføres ved seksuel kontakt og flere kan være livsfarlige hvis de ikke konstateres i tide. Flere af infektionerne kan føre komplikationer som fx barnløshed med sig, og HPV kan føre til kræft. Dertil kommer at HIV/AIDS ikke er udryddet, men desværre stadig findes i bedste velgående. Selvom man i dag kan behandle sygdommen så den ikke længere er livstruende har behandlingen mange bivirkninger for patienterne – som i øvrigt stadig lever i frygt for at omgivelserne skal dømme dem på deres sygdom. Mange har således slet ikke fortalt nogen om deres sygdom overhovedet af frygt hvor hvad deres reaktion vil være – for på trods af massive oplysningskampagner florerer der stadig mange myter om HIV/AIDS, bl.a. den om at man kan blive smittet med sygdommen bare ved at røre en HIV-positiv.

Derfor er det vigtigt igen at få sat fokus på sikker sex. Det prøver vi i Condomeriet ved at lægge vægt på at sex er en dejlig og naturlig ting i livet som man ikke skal være bange for at snakke om – eller spørge om. Condomeriet er bygget op som en slikbutik med indbydende gennemsigtige kondomkasser med gummi i alle tænkelige farver. Der er noget for alle størrelser og tykkelser, vi har gummifri kondomer for dem med latex-allergi, kondomer af fåretarme som romerne lavede dem, kondomer af økologisk gummi, selvlysende, bedøvende, kølende eller varmende kondomer. Der lægges stor vægt på at Condomeriet ikke er en lummer pornobutik, men et sted hvor man kan forsyne sig med kondomer til en glad og sikker aften/nat.

”Frem for alt er Condomeriet stedet hvor man kan spørge frit om seksualitet, kønssygdomme, aborter og prævention og få ærlige og redelige svar uden nogen løftede pegefingre eller ’det må du ikke’-mentalitet” siger Suzanne Bjerregaard, daglig leder i Center for Sex og Sundhed. ”Vi tror på at oplysning og information er vejen ud af den epidemi af kønssygdomme vi befinder os i nu” fortsætter hun. ”Vi møder rigtig mange unge i vores daglige virke som ikke ved selv de mest basale ting om seksualitet – de ved ikke hvordan man bliver gravid, de tror onani er farligt, de tror afbrudt samleje er sikker sex, og så videre. Og hvis man ikke ved ret meget om sex og kønssygdomme er man meget mindre tilbøjelig til at passe på hinanden – derfor er Condomeriet nødvendigt” slutter Suzanne Bjerregaard.

For flere informationer om Condomeriets 1-års-dag, kontakt Center for Sex og Sundhed på tlf. 63 14 28 14 eller på tc@remove-this.sexogsundhed.dk