Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Debatindlæg til Kristeligt Dagblad

24.11.2009 | Aids-Fondets nyheder

Af: Henriette Laursen, Direktør i AIDS-Fondet

Danmark bør have et egentligt program for ligestilling af homoseksuelle i udviklingslandene

I de seneste uger har AIDS-Fondet kunnet glæde sig over, at der er på disse sider er kommet fokus på Danmarks indsats for homoseksuelles rettigheder og adgang til hiv-forebyggelse og behandling i Danmarks programsamarbejdslande. Mens baggrunden for denne debat – et vidtgående lovforslag i det ugandiske parlament, som vil indføre strenge straffe for homoseksualitet – absolut ikke er glædelig, er vi glade for, at Ulla Tørnæs og Gitte Lillelund Bech aktivt arbejder for at forhindre vedtagelsen af lovforslaget i Uganda.

Men problemet med kriminalisering og diskrimination af homoseksuelle er ikke nyt, og som Gitte Lillelund Bech påpeger i sit indlæg den 18. november, begrænser det sig desværre ikke til Uganda. Verden over har 80 lande lovgivning, som kriminaliserer sex mellem mænd herunder i 8 af Danmarks 15 programsamarbejdslande.  

Når jeg i den seneste debat således har sat spørgsmålstegn ved, om regeringen gør nok på dette område, er det bl.a. fordi jeg savner en mere specifikt formuleret prioritering af den samlede danske indsats for at fremme homoseksuelles rettigheder, ikke mindst med henblik på en mere effektiv hiv-forebyggelse. Det kunne for eksempel være en del af regeringens strategi for det internationale menneskerettighedsarbejde, hvor andre vigtige emner som kvinder, børn og oprindelige folks rettigheder prioriteres, mens rettigheder for homoseksuelle helt glimrer ved deres fravær. Her er der inspiration at hente i de svenske, hollandske og britiske udviklings-agencies, som allerede har lagt dette arbejde i faste rammer

Jeg opfordrer hermed udviklingsministeren til at formulere et konkret udspil om regeringens indsats for at fremme homoseksuelles rettigheder, herunder adgang til hiv-forebyggelse. I min optik kan regeringen styrke arbejdet med denne problematik på flere områder: 

  • En klar formulering af de principper, som regeringens politiske arbejde hviler på (f.eks. menneskerettigheder, Yogyakarta-principper) og som kan være rettesnor for den danske indsats på området fremover.
  • Fastlæggelse af mål, inkl. redskaber til monitorering og evaluering af indsatsen.
  • Tage initiativ til forskning og statistikker om udbredelse af hiv blandt mænd, der har sex med mænd. I mange lande forsøger myndighederne at tie problemet ihjel. Da verdens lande i 2008 skulle rapportere nationale hiv-data til UNAIDS, medtog kun 14 ud af 53 afrikanske lande statistik om mænd, som har sex med mænd. Solide data om epidemiens udbredelse i denne gruppe kan være med til at påvirke beslutningstagerne i en positiv retning, fordi de folkesundhedsmæssige konsekvenser er indlysende.
  • Øremærke midler til at støtte de lokale græsrodsorganisationer, som lokalt arbejder på at skabe forandring nedefra og styrke homoseksuelles adgang til hiv/aids-forebyggelse og behandling. Græsrødderne opererer pga. kriminalisering og stigmatisering ofte under meget vanskelige kår og har meget begrænsede midler, og her ligger der et stort uudnyttet potentiale for lokalt drevne sociale indsatser.
  • Guidelines eller toolkits til de ansatte på ambassaderne i programsamarbejdslandene, som giver politiske retningslinier for arbejdet med at påvirke myndigheder og konkrete bud på mekanismer til bl.a. at identificere lokale projekter og samarbejdspartnere i arbejdet med at udbrede hiv-forebyggelse og behandling til mænd, som har sex med mænd.  

AIDS-Fondet vil gerne bidrage konstruktivt til arbejdet med at udforme et sådant program om ligestilling af homoseksuelle i udviklingslandene.