Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Hiv-besparelser vil koste dyrt

18.06.2011 | Hiv-Danmark nyheder

Danskerne er fortsat meget fokuserede på hiv og aids, og ønsker i fremtiden en langt bedre informationsindsats omkring den farlige sygdom. Det viste en undersøgelse, som AIDS-Fondet fik lavet for et par år siden.

Alligevel foreslår regeringen nu, at pengene til oplysning og forebyggelse af blandt andet hiv skæres drastisk ned i 2012. Det er et forslag, man indtil videre er gået meget stille med, forståeligt nok, for det er både upopulær og uansvarlig sundhedspolitik, man her kommer med.

 

Puljen, som finanslovsudvalget nu foreslår beskåret, retter sig mod målrettet oplysning og forebyggelse vedr. sexsygdomme, hiv/aids, aborter, alkoholmisbrug, kræft m.m. Bevillingen til hiv/aids-forebyggelse har hidtil været på 14 mio. kr, og de er dels gået til målrettet oplysning og forebyggelse blandt de mest udsatte grupper: hiv-smittede via HIV Danmark, etniske minoriteter via Cross-Over og mænd, der har sex med mænd via STOP AIDS, og dels til den landsdækkende telefonrådgivning AIDS-Linien, som sidste år havde rådgivningssamtaler med næsten 8.000 danskere, der på en eller anden måde var berørt af hiv.


Gennemføres forslaget fra finansudvalget, vil det betyde en halvering af driftstilskuddet til hiv/aids-organisationerne.  

- Jeg er ret rystet. I forvejen er tilskuddene gennem årene blevet mindre og mindre, selv om problemerne ikke er blevet det, siger Bent Hansen, sekretariatschef i HIV Danmark, der er patientforening for hiv-smittede og pårørende.
- Danmark var engang et foregangsland, når det gjaldt oplysning og forebyggelse af denne forfærdelige sygdom. Både når det gjaldt den offentlige indsats og når det handlede om de mange frivillige, der udgjorde og fortsat udgør den største ressource i hiv/aids-arbejdet. Samfundet får så meget mere for sine sparsomme bevillinger nteop i kraft af de mange frivillige, der har involveret sig i hiv/aids-arbejdet.


Det er denne gedigne forebyggelsesindsats, regeringen nu vil ødelægge med sit forslag om drastiske besparelser. Men uden folkelig opbakning og en solid forebyggelsesindsats på hiv/aids-området vil der komme flere hiv-smittede i Danmark. Så det ender med at blive langt dyrere i fremtiden, hvis man sparer på forebyggelsen her og nu
, siger Bent Hansen. Det virker som ualmindelig kortsigtet og uansvarlig sundhedspolitik.

Skulle man endelig spare på hiv/aids-området, vil det oplagte sted være at afskaffe den dyre og nærmest overflødige screening af donorblod, som hvert år koster staten over 42 mio. kr., og som kan forhindre ét tilfælde hiv på ti år. Den såkaldte NAT-screening. Det koster det danske sundhedsvæsen mere end 420 mio. kr. at forebygge ét tilfælde af hiv på den måde. De penge kunne og burde jo bruges langt mere effektivt, siger Bent Hansen.