Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Læber mod hiv

23.03.2008 | Nordiske Nyheder

Af: Thomas Kristensen

The Body Shop og MTV lancerer kampagne om hiv.

Den 27. marts lancerer The Body Shop og MTV kampagnen Lad dine læber tale sammen med en helt ny Guarana Lip Butter og stickers. Formålet med kampagnen er at skabe opmærksomhed og viden om hiv blandt unge i hele verden.

Guarana Lip Butter bevarer fugten og beskytter læberne. Den indeholder guaranabær fra Brasilien, sheasmør fra Ghana og bivoks fra Zambia. Overskuddet fra salget går til Staying Alive Foundation og giver mulighed for, at blandt andet organisationer i Danmark kan søge penge til at arbejde med hiv-oplysning til unge.

Guarana Lip Butter koster 60 kroner, hvoraf de 35,50 går til det gode formål. Staying Alive Foundation kæmper imod tabuer og diskrimination samt for at gøre unge i stand til at beskytte sig imod hiv. MTV og The Body Shop har hidtil doneret over 4,7 millioner kroner til fonden. De indsamlede penge er gået til uddeling af 85 legater til unge, som udbreder viden om hiv ved at uddanne, influere og inspirere deres jævnaldrende til at tale og være bevidste om hiv og aids.

Kampagnen løber frem til den 14. juni og vil kunne ses i alle 2200 The Body Shop butikker verden over og på alle MTV's kanaler, der når ud til 508 millioner seere i 160 lande.