Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Prisstop på aids-medicin

09.06.2008 | Medicinske nyheder

Af: Michael Nord, hiv.dk

To store medicinalvirksomheder har besluttet at fastlåse prisen på medicin til kombinationsbehandling.

I et brev til samtlige store medicinalvirksomheder opfordrede den amerikanske aids-organisation, AHF i marts, dem til at fastlåse prisen på aids-medicin. AHF er bange for, at med det stigende behov for medicin til smittede overalt på jorden, ville selv mindre prisstigninger betyder, at færre hiv-smittede ville kunne få adgang til medicin. I USA er priserne steget voldsomt og det betyder, at de fattigste hiv-smittede, som modtager medicin gennem støtte-programmer nu er i fare for ikke fremover at kunne få den livsforlængende medicin.

To af af virksomhederne, Boehringer Ingelheim og Gilead har nu begge meddelt, at de ikke vil forhøje priserne på deres produkter. Det tyske firma Boehringer Ingelheim siger i et brev til AHF, at prisen på Aptivus (tipranavir) og Viramune (nevirapine) vil blive frosset i 12 måneder fra 1. maj 2008.

Fra Gilead lyder meldingen, at firmaet har forståelse for AHFs bekymring, især i forhold til de gratis programmer, som betales af offentlige eller indsamlede midler, og lover derfor et prisstop frem til udgangen af 2010.

AHF har anerkendt de to virksomheders indsat og venter nu tilsvarende reaktioner fra fx Abbott Laboratories, Bristol-Myers Squibb (BMS), GlaxoSmithKline (GSK), Merck & Co., Pfizer, Roche og Tibotec.

Kilde: AHF (AIDS Healthcare Foundation)