Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Hiv-Danmark Aften på Rigshospitalet

08.11.2017 | Hiv-Danmark nyheder

Lidt over 140 personer lagde vejen forbi Rigshospitalet på den årlige Hiv-Danmark Aften. Sammen med faglige oplæg var der debat om patientinddragelse. Vi bringer her omtale af oplæg, og linker til debatten når vi har den klar inden længe.

Af Morten Eiersted, redaktør VI&HIV

Første del: Oplæg fra Rigshospitalet
Læge Jan Gerstoft holdt aftenens første oplæg. Hiv-behandlingen har ikke ændret sig væsentligt over de seneste par år. Det er stadig gode behandlinger, som effektivt holder virus nede og gør, at hiv-positive er velbehandlede. Det ser man også i de flotte tal, der er for Danmark. Vi har Europarekord i et højt antal velbehandlede, så vi faktisk ligger over de internationale målsætning for 2020 nu.

Det nye er derimod, at en lang række af førstevalg i behandlingen kan tilbydes med kopipræparater, som reducerer behandlingsomkostninger kraftigt. Typisk koster et kopipræparat 10% af original medicinen.

I øjeblikket diskuterer man også forskellige modeller for fremtidige ambulante besøg, f.eks. om man kan introducere sygeplejekontroller og tænke anderledes omkring medicinudlevering, blodprøver, andre former for kontakt. På Rigshospitalet introduceres en ny måde at opgøre kvalitet i behandling på, hvor man ikke længere kun ser på aktivitetsmål og forløb. Der introduceres værdibaseret styring, hvor der nu skal tilføjes andre mål, som afdelingen skal følge op på.

Den faglige vejledning, som Dansk Selskab for Infektionsmedicin, der består af ledende infektionsmedicinske læger, udfærdiger, følges af Medicinrådet under danske regioner, som betaler for behandlingen. Derfor er behandlingen af hiv herhjemme god, og vi er i stand til at opnå et højt antal velbehandlede.

Ny medicin
Tenofovir findes i en ny formulering (et nyt format), der forkortet hedder TAF. Man bruger dog stadig den ældre version, kaldet TDF, hvis patienten ikke har nyre- eller knoglepåvirkning i en grad, hvor yderligere belastning på nyrer eller knogler vil frarådes.

En ny non-nukleosid, som stadig er i patent, er god, fordi den ikke har nogen påvirkning af nervesystemet i hjernen.

En række præparater findes nu tilgængelig som injektionsbehandling, og de kan derfor overvejes som depotmedicin, der kan gives hver tredje måned. Det kan være praktisk for nogen i forhold til at kunne passe sin behandling, ikke at skulle tage medicin på ferie og andre ophold i udlandet. Erfaringen fra anden behandling er dog, at folk ofte foretrækker tabletbehandling. Ved injektionsbehandling påbegyndes med mindre doser, så hvis der skulle opstå længerevarende bivirkninger, at de ikke varer i hele 3 måneder.

De gode resultater med behandling med to over for tre kombinationmediciner gør også, at det på sogt vil være muligt at tilrettelægge en enklere og mindre bivirkningsvenlig behandling.

Kuren
På Rigshospitalet er man også kommet med i CURE, som blev påbegyndt på Skejby Sygehus men som nu indruller patienter fra hele landet. Med forsøget gives en behandling, der aktiverer den virus, som ligger i hvile i kroppen, når man modtager kombinationsbehandling. Hermed forsøger man at nå virus, som gemmer i cellerne, og måske lokke det ud og give behandling, så det ikke kan angribe nye celler. Det er endnu ikke lykkedes at tømme kroppen for virus, kun hos en enkelt patient, der i sin tid blev knoglemarvstransplanteret.

Sundhedsplatformen og PrEP
Arbejdet med sundhedsplatformen er nu gennemført, og det er afdelingens indtryk, at man nu er kommet gennem den omstillingsproces.

De gode resultater med PrEP-forsøget herhjemme, hvor hiv-negative for hiv-forebyggende behandling, har fået Sundhedstyrelsen til at anbefale, at det bliver et nyt behandlingstilbud inden for forebyggelsen af hiv. Man håber derfor på, at man snart kan tilbyde PrEP i hospitalsregi. Selvom der findes andre former for forebyggelse, så findes der grupper, som ikke med de nuværende forebyggelsesmetoder kan undgå at blive smittet med hiv.

COCOMO
Læge Susanne Dam var inviteret til at give en opdatering på COCOMO-studiet, hvor man følger hiv-positive fra Østdanmark i forhold til forekomsten af en række andre typer sygdom. Man ved, at hiv-positive i forvejen har en højere forekomst af andre typer af sygdom, der ligesom hiv-diagnosen påvirker livskvaliteten. Man ved også, at anden samtidig sygdom indvirker negativt på livslængden.

Når man ser på dødsårsager blandt hiv-positive kan man se, at det ikke længere er aids-diagnosen, men derimod hjerte-karsygdomme, kræft og ”unaturlig” dødsårsag, som er langt hyppigere dødsårsager.

Det er derfor vigtigt at skabe sig et mere nøjagtigt overblik over hiv-positives helbredstilstand, og hvordan forskellige lidelser påvirker hiv-positive, for at kunne forebygge anden sygdom.

I COCOMO er hiv-positive blevet sammenlignet med et uddrag af den danske hiv-negative baggrundsbefolkning på 100.000 danskere, den såkaldte Herlev/Østerbroundersøgelse. De er begge blevet sammenlignet ud fra forskellige fysiske undersøgelser samt blevet bedt om at udfylde spørgeskema om kost- og alkoholvaner, rygning og rusmidler, fysisk aktivitet samt uddannnelsesniveau og civilstatus.

På nuværende tidspunkt er man i COCOMO påbegyndt anden opfølgende runde af undersøgelser, og der er planlagt en yderligere undersøgelse om 8 år, så man vil slutte med at have data på populationen, som strækker sig over ti år.

De første resultater
I de første undersøgelser af data kan man allerede nu se, at selv om man kontrollerer for livstilsfaktorer som f.eks. rygning og alkohol, så hiv-positive generelt set har en større grad af åreforkalkning i ben. Det kan medføre lægsmerter og påvirke mobiliteten negativt. Man ser også, at lungefunktionen er mere påvirket såsom hoste, vejrtrækning og slim, samt at der sker en større ophobning af fedt ved mave og at der er flere tilfælde af sukkersyge og forhøjet kolesterol blandt hiv-positive end blandt baggrundsbefolkningen. Omvendt kan man se, at færre hiv-positive har forhøjet blodtryk sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Der arbejdes stadig på at undersøge data om forekomsten af hjertekarsygdomme, lever- og nyresygdomme. Ud fra nogle af de data, som man har set på, skal man også gå mere i dybden for at finde ud af, om nogle af påvirkninger vil medføre øget sygdom.

De forskellige risikofaktorer, som der er blevet undersøgt for, skal også analyseres, så man kan få et mere klart billede af, hvis der er noget, der skal forebygges.

Anden del: Debat om patientinddragelse
Se paneldebatten her
Rigshospitalet havde inviteret til debat om patientinddragelse, som blev ledet af Katrina Pitt Winther, der er projektchef for Enhed for Systematisk Patientinddragelse i Finsencentret. Debatten var delt ind i tre dele, hvor man først diskuterede patientinddragelse, indretning af konsultation og hvad der ellers måtte være af emner.

Helle Andersen og Tommy Christesen deltog i debatten for Hiv-Danmark, mens Susanne Kriegel og Jan Gerstoft sad i panelet fra Rigshospitalet.

Hiv-Danmark ønsker flere former for inddragelse, f.eks. muligheden for mere brug af systematisk opsamling af data forud for kontrollen, sådan som det benyttes andre steder i landet. På Rigshospitalet tænker man, at det vil være svært at efterleve, særlig fordi der går lang tid mellem planlæggelse af kontrolbesøg og den aftalte tid. Derudover vil det være svært fuldstændig at stole på de indsamlede data, det er bedre at spørge ind.

Blandt tilhørerne blev der spurgt til, hvor lang tid, der er afsat til konsultationerne. For hver patient planlægges 15 min. hos lægen og derefter 15 min hos sygeplejersken. Derudover forsøger ambulatoriet at være så tilgængelig som mulig over for de patienter, som henvender sig uden for de planlagte kontroller.

Blandt tilhørerne var der forskellige kommentarer på oplægget. Nogle følte sig fint inddraget, mens andre oplevede, at der tidligere havde været mere helhed ved besøget. I dag når man henvender sig, kan må få en henvisning til anden læge uden for hospitalet. Det er sådan set fint nok, men her bør den henvisende læge i højere grad tag kontakten og sætte den modtagende læge ind i, hvad henvendelsen drejer sig om.

Ambulatoriet må også godt tilbyde en form for uddannelse eller kursus for de nye. Det er svært af vide, hvad inddragelse er, når man ikke ved, hvad det er.

Afdelingen eller ledelsen må også godt blive bedre til at kommunikere, både med patienterne og patientforeningen. Særlig i forbindelse med det seneste tilfælde af skift af behandling. Det har undret Hiv-Danmark, at lægemiddelkomiteen ikke har spurgt foreningen, fordi patientforeningen sidder med i fagudvalget under Medicinrådet og netop derfor ønsker, at blive inddraget.

Fra Rigshospitalet er synspunktet, at skiftet har været rimeligt nok, at det faktisk for nogle vil være en bedre behandling. Hiv-Danmark mente dog, at spørgsmålet om bivirkninger og uroen ved skift var blevet nedtonet ved dette skift. I debatten var der dog enighed om, at kommunikationen kunne have været bedre.