Skindergade 44, 2., 1159 København K, T +45 33 32 58 68, info(a)hiv-danmark.dk

FORSIDE  >  INFO (VI&HIV)  >  Turen går til

TUREN GÅR TIL

Når man som hiv-smittet tager på rejse, anbefaler Hiv-Danmark, at man sætter sig ind i forholdene omkring rejseforsikring, så man har undersøgt, om man vil være dækket med de forsikringer, man har tegnet eller ønsker at tegne.

I VI&HIV juni 2010 kunne vi berette om, at der med hensyn til hiv gælder de almindelige betingelser for kroniske sygdomme, når man tegner en rejseforskring hos Gouda.

Det betyder, at man nu kun skal forhøre sig hos selskabet (re: søge en forhåndsgodkendelse) såfremt man inden for 2 måneder op til afrejsen (eller et halvt år ved rejser over en måned):

  • har været indlagt
  • har været til læge uden for almindelig kontrol
  • har fået ordineret en ændring i medicin (f.eks. anden dosering, er ophørt tidligere eller er påbegyndt ny medicin)
  • er skrevet op til, henvist til eller på venteliste til vurdering eller behandling

Et alternativ, og i nogle sammenhænge billigere forsikring, finder man med årsrejseforsikringen hos TRYG. Forsikringen dækker under samme vilkår, men gælder for et år ad gangen.

 

 

Det kan også være en god idé at overveje, om man skal anskaffe sig det blå sundhedskort (EU-sygesikringskortet) ud over det gule sundhedskort (det gule sygesikringskort). Personer med kroniske lidelser (herunder hiv-smittede). som under et ferieophold kan have behov for et kontrolbesøg eller lignende, kan have nytte af det blå kort. Kortet giver dig ret til at at modtage behandling på samme vilkår som offentligt forsikrede i det pågældende europæiske land.

Med det blå kort på hånden kan det altså komme på tale med en form for egenbetaling, og man kan ikke behandles i privat regi. Du har ret til at modtage medicinsk behandling ved akut sygdom. Det er dog vigtigt at notere sig, at man ikke kan udskyde behandling for at få den i udlandet. Rundt omkring i Europa kan der være forskelle på, om de kender det gule eller det blå kort.

Man henvender sig til sin kommune for at få udstedt et blåt sundhedskort, typisk via hjemmeside eller ved borgerservice.

Se andet relevant link: INDREJSE- OG OPHOLDSRESTRIKTIONER